Fem til fredag #13 - Mere end Taxi Driver: Fem film du skal se af Paul Schrader
Sidste gang du havde Moovy Podcast i ørene var det med en masse anmeldelser af alt fra "Moon Knight" til pornogyseren "X".
I denne omgang varmer vi op til weekenden men også til de kommende ugers fokus på filminstruktøren Paul Schrader, der bl.a. står bag "First Reformed", "The Card Counter" og "American Gigolo". Og så har han vist også skrevet et par mulige mesterværker for Martin Scorsese såsom "Taxi Driver" og "Raging Bull – Tyren fra Bronx".
Med denne Fem til fredag tager vi fat i fem af Schraders film, der sammen vil fungere som perfekt forberedelse til vores kommende Spotlight-episoder på manden. Disse værker vil vise samtlige aspekter af den komplicerede filminstruktør, fra det positive til det negative, og så er de alle sammen fantastisk underholdende.
Der florerer både moderne værker med Nicolas Cage og Ethan Hawke i hovedroller, og så går vi ikke overraskende tilbage i tiden, hvor en ung Richard Gere charmerer sig ind på rige kvinder, alt i mens Willem Dafoe undergår en eksistentiel, hvis ikke spirituel, krise som drugdealer med søvnløshed.
Vi lyttes ved!
Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.
Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.
Create your
podcast in
minutes
It is Free