”Børn og unge lærer meget tidligt at være bevidste om deres krop. Og at deres krop ikke bare er deres egen, men er én som andre også kigger på og vurderer”, Morten Emmerik Wøldike.
I dagens episode inviterer eleverne Vilma og Thea fra hhv. Langelinieskolen og Husum Skole seksualitets- og kønsekspert Morten Emmerik Wøldike indenfor til en snak om kropsidealer. Det bliver til en spændende snak om, hvorfor kropsidealer fylder så meget for børn og unge, og at kropsbevidstheden kommer tidligere end før. Sammen med Morten taler de også om, at drengene ofte kan blive overset, og derfor skal de huskes, da det er vanskeligere for drenge at sætte ord på kropsidealer. Der er også gode råd til mere trivsel, kropsdannelse, og at man som voksen skal skabe en tryg ramme, så eleverne ikke bliver pinligt berørte.
view more