Vi skal først og fremmest forstå, at forråelse er en mestringsstrategi for at kunne gøre noget ved problemet.
I mange år har psykolog Dorthe Birkmose forsøgt at forklare, hvordan gode mennesker kan drives til at handle ondt. Hun har selv oplevet at blive forrået og har ladet det gå ud over en klient.
Forråelsen er en mestringsstrategi, siger hun. Et forsøg på at undgå at mærke sig selv og sine egne følelser, når man er psykisk slidt ned, og ingen tør kritisere forholdene.
Forråelsen er ikke nødvendigvis et problem, som kun rammer den enkelte. Ofte ses den som en kultur, der opstår blandt mange på en arbejdsplads. Den kræver derfor fælles løsninger, hvor medarbejderne bliver tanket op i stedet for at blive slidt ned.
Der findes heldigvis også arbejdspladser, som undgår forråelsen, selv om de også er udsat for høje følelsesmæssige krav, omsorgstræthed og et højt tempo.
I denne episode af podcasten ’Det bæredygtige arbejdsliv’, taler vi med psykolog og forfatter til bogen ’Når gode mennesker handler ondt’, Dorthe Birkmose, som fortæller om forråelsens mange ansigter, hvordan man opdager den, og hvordan man kommer den til livs.
Det kalder på nye løsninger at gøre arbejdslivet mere holdbart i længden. Hvordan kan trivsel og fleksibilitet gå hånd i hånd med effektive arbejdspladser?
Det undersøger vi i podcasten Det bæredygtige arbejdsliv.
Create your
podcast in
minutes
It is Free