En dansk sensommerdag i august 2020 blev vi beriget med tredje omgang historier fra gamle dage med trommende regn mod ruden og skoldhed kaffe i koppen. Morten Kraft havde et rigt og forskelligartet lægeliv fyldt med hittepåsomhed, frækhed og mod til at følge selv de skøreste idéer til dørs. Vi bevæger os i denne omgang i det jyske med udgangspunkt i smilets by Aarhus. Dette program danner første skæring af Mortens historier. Stetoskopets lyttere kan vente flere indslag med enkeltstående anekdoter i fremtidige udsendelser. En enkelt udsendelse rakte simpelthen ikke til alle Mortens guldkorn.
Tag plads i nærmeste lænestol med en skål småkager og en kop kaffe at styrke jer på til denne weekends omgang historier fra gamle dage.
Medvirkende: Morten Kraft, Jens Christian Kraft, Jeppe Kristoffer Pilegaard Larsen, Niels Emil Hillerup
Indslag: 2:37 Studietid, 15:37 Reservelægetid, 22:13 Overlægetid, 29:47 Kæpheste, 33:56 Mortens råd
view more