Fem til fredag #7 - De 5 bedste originale gyserfilm på Netflix
Oktober betyder gyser, skræk og rædsel på Moovy Podcast og vi starter ud med fem anbefalinger til de bedste originale gyserfilm, du kan give dig i kast med på Netflix.
Moovy Podcast står i gysets tegn i denne måned! Og foruden fokus på gysermestrene Wes Craven og John Carpenter, undervurderede gyserfilm og Moovys ultimative topliste over de bedste gyserfilm nogensinde, kan du nu få fem anbefalinger til de bedste originale gyserfilm, du kan streame på Netflix.
Dine to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, har nemlig gennemsøgt den populære streamingtjenesten i jagten på det bedste gys, som overrasker eller får det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Vi snakker bla. britisk arthouse-gys, hvor immigration er i centrum, mens en anden serie af "Midnight Mass"-aktuelle Mike Flanagan også er på banen. Derudover er der "Black Mirror"-inspireret dystopi på menuen, mens vi skejer ud med gyserkomedien "The Babysitter" og går på jagt i skoven i den oversete "Calibre".
Netflix har også et bredt udvalg af både gode og knap så gode originale gyserfilm. Med en udførlig guide styrer vi dig uden om de tamme gys du ikke skal se, og hvorfor "The Raid"-instruktøren Gareth Evans "Apostle" fortjener en ny chance blandt udvalgte bobler.
Vi lyttes ved!
Create your
podcast in
minutes
It is Free