Fire vagter i gule veste hiver en slap menneskekrop op fra gulvet og bærer den henover hovederne på publikum. Fra scenen ser Travis Scott, en af verdens største rappere, ud til at følge kroppen med øjnene. Men koncerten fortsætter alligevel.
I alt mister ti mennesker livet og mere end 300 bliver sårede, da Travis Scott giver koncert på Astroworld-festivalen i Houston. Rapperen undskylder dybfølt efter koncerten, men mange mener, det klinger hult. Han har nemlig gennem hele sin karriere opfordret sit publikum til at gå amok. Men kan man virkelig holde manden på scenen ansvarlig for tragedien på gulvet? Hiphopanmelder hos Soundvenue, Kristian Karl, fortæller om koncert-tragedien.
Vært: Simon Stefanski.
view more