Søren Ulrik Thomsen regnes for en af sin generations allerfineste digtere og essayister. Hans seneste bog, essayet Store Kongensgade 23 (2021), omhandler hans families flytning fra Stevns til København i 1972 og ikke mindst hans mors sindslidelse i samme periode, og den myldrer med referencer til diverse mere eller mindre obskure rocknumre. Så hvorfor ikke invitere koryfæet til at spille nogle af sine favoritter? Som sagt som gjort og det blev lidt af en fest, faktisk, for han evner at reflektere over sine valg på højt niveau.
Søren Ulrik Thomsen debuterede i 1981 med digtsamlingen City Slang, efterfulgt året efter af Ukendt under samme måne, begge intens storby- og firserpoesi, der fik en positiv modtagelse af kritikken. Hans navn blev kendt udenfor litteraturens verden, da Lars H.U.G. i 1984 udsendte albummet City Slang, hvor han satte musik til en række af Søren Ulrik Thomsens digte.
Siden er fulgt fem digtsamlinger, en stak essays plus det løse, hvad der har givet Søren Ulrik Thomsen en stor og trofast læserskare. Han har fra starten turet flittigt med både oplæsninger og foredrag i såvel ind- som udland. Derudover har han udsendt to album med sekstetten Det Glemte Kvarter, som har sat musik til hans digte. Et nyt album fra den kant følger i 2022.
1. Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter: ”Jeg er så træt af rockmusikken” (2016)
2. Creedence Clearwater Rival: “Bad Moon Rising” (1969)
3. Povl Dissing & Beefeaters: ”Godt nyt i dag” (1969)
4. Røde Mor: ”Nylonvinden” (1971)
5. T.Rex: “Get It On” (1971)
6. David Bowie: “Starman” (1972)
7. Lou Reed: “Sweet Jane” – Live (1974)
8. Kraftwerk: Spacelab (1978)
9. Pentangle: Light Flight (1969)
10. Van Morrison: ”Wavelength” (1978)
11. Joni Mitchell: “Free Man in Paris” (1974)
12. Bernard Hermann: Main Title [from “Taxi Driver”] (1976)
13. Brenda Lee: “Let’s Jump the Broomstick” (1960)
14. Roberta Flack: “First Time Ever I Saw Your Face” (1969)
15. Gloria Gaynor: “I Will Survive” (1978)
16. Juicy Lucy: “Who Do You Love” (1969)
17. Grethe Ingmann: “Sommervind” (1965)
18. Fleetwood Mac: “I Loved Another Woman” (1968)
19. Lars H.U.G. / Søren Ulrik Thomsen: “Vent” (1984)
view more