Moovy Podcast fejrer Charles Bronson, som i år ville være fyldt 100 år, med et episk "Death Wish"-marathon i første udgave af Bad Moovy Club!
Manden, myten, ikonet: Charles Bronson! I år ville den legendariske skuespiller med de sammenknebne øjne og utrolige overskæg være fyldt 100 år.
Og dét fejrer Moovy Podcast selvfølgelig med maner, når skuespilleren fra klassikere som "Syv mænd sejrer", "Den store flugt" og "Vestens hårde halse", skal hyldes og hædres.
Du kender nemlig måske allerede vores Standard-episoder, Spotlight og Fem til fredag, men nu introducerer vi et helt nyt format: Bad Moovy Club! Og hvilken bedre måde til at fejre Bronson på.
I første afsnit af Bad Moovy Club starter værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, med et brag, når de kaster sig ud i vaskeægte "Death Wish"-marathon - bedre kendt som "En mand ser rødt".
Fra originalen i 1974, der byder på grum hævnhistorie, til den vanvittigt skydegale treer og den pensionist-modne femmer, "The Face of Death", ser værterne de fem originale film i en smøre. Og der bydes på store overraskelser, kvalitet, masser af grin og fæle lavpunkter.
Her får du alle de umiddelbare reaktioner fra to "Death Wish"-jomfruer, når Charles Bronsons Paul Kersey skyder sig igennem det beskidte New York og håret over tyve års film går fra kulsort til knaldvidt.
Vi holder også kill count og finder ud af hvor skydegal hævneren virkelig er. For slår Paul Kersey flere ihjel end ikoniske slasher-skurke, som Michael Myers og Jason Voorhees?
Lyt med og find ud af det. Vi lyttes ved!
00:08:44 - "Death Wish"
00:17:45 - "Death Wish II"
00:25:11 - "Death Wish 3"
00:35:10 - "Death Wish 4: The Crackdown"
00:45:07 - "Death Wish V: The Face of Death"
00:53:01 - Afslutning
view more