Episode #17 - Nytårsspecial 2021: Årets bedste film og tv-serier
Moovy Podcast er er tilbage og starter 2022 med et brag! Vi skal nemlig kigge tilbage på året der gik, og finde frem til 2021's bedste film og tv-serier. Trods lockdown og biografnedlukninger har der nemlig været rigeligt med gode premierer på det store lærred og streaming.
De to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, kårer sammen med resten af Moovys crew årets bedste fem tv-serier og film. Her skal der bl.a. snakkes gys med "Midnight Mass", kastes kærlighed på franske "Titane", mens der langt om længe også bliver mulighed for at vende "The Green Knight", "The Father" og "The Beatles: Get Back".
Udover årets bedste titler skal der også diskuteres positive overraskelser, skuffelser og ikke mindst andre gode fund. James Wans "Malignant" tager igen opmærksomheden, mens dansk dokumentarfilm sejrer med "Kandis for livet" og ""Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden". Tilgengæld har årets store blockbusters og produktive Marvel skuffet på tv-fronten.
Foruden de mange kåringer bliver der også plads til anbefalinger af alt muligt andet værterne har set i løbet af året, mens der kigges i krystalkuglen for hvad man kan forvente af Moovy Podcast i år 2022.
Vi lyttes ved!
Create your
podcast in
minutes
It is Free