Han er Ruslands store skak-håb og skulle have generobret den prestigefyldte verdensmestertitel. Men da Sergey Karjakin offentligt hylder Putin og krigen i Ukraine, udelukker det internationale skakforbund ham. Eksklusionen skaber rystelser helt op i Kremls top, for Ruslands placering i skakkens verdenstop bliver set som et spejl på landets magtposition og som en metafor for styrkekampen mellem Rusland og Vesten. Hvorfor støtter Karjakin Putin så hårdnakket? Morten Runge, DRs skak-kommentator, fortæller om et skakgeni på krigsstien.
Vært: Anna Ingrisch.
view more