Med mørke hætter over hovederne og tørklæder for ansigterne går flere hundrede uromagere til angreb mod svensk politi. De kaster med sten. De kaprer politibiler og ripper dem for udstyr. De sætter ild til biler og bygninger. Anledningen er det, Stram Kurs-stifteren Rasmus Paludan selv kalder en valgturné. I 2019 stillede han op til Folketinget uden at blive valgt ind. Nu forsøger han at blive valgt til Riksdagen ved det svenske valg i september. Hvorfor blev det så voldsomt i påskedagene, da Paludan demonstrerede i Sverige? Trine Maria Ilsøe, DRs retskorrespondent, fortæller om Paludan og de svenske reaktioner.
Vært: Anna Ingrisch.
view more