277 KENYA (3:4): Varmluftballon over Masai Mara

Velkommen til del 3 I min miniserie om Kenya og Masai Mara. Klik her for at gå til del 1 og del 2.

Jeg besluttede at flotte mig og tage på en varmluftballon-safari meget tidligt næste morgen – dagen efter nytårsaften. Jeg ville komme til at se den smukke solopgang i horisonten på savannen med eksotiske dyr under mig. Så efter vores game drive nytårsaften talte jeg med Francis, som henter mig bare fire timer efter, at vi går ind i 2022.

Han fortæller mig, at ballonen vil lette kl. 06 om morgenen og tage omkring en time. Ved landing vil vi blive budt velkommen med en champagne-morgenmad i naturen.

Han fortalte videre, at der er god plads til start og landing, og at ballonflyvning ikke er noget, der forstyrrer nogen dyr på savannen. Han mindede mig også om, at jeg skulle tage en god jakke på, fordi det ville blive køligt så tidligt på dagen.

Sådan en tur er ikke noget, der er inkluderet i pakken. Det koster ekstra og er bestemt ikke billigt – godt 3000 kr. per person.

Min måde, at retfærdiggøre denne udgift for mig selv var denne:

Om ti år vil jeg huske oplevelsen, men ikke prisen.

Til sidst nævnte Francis, at han ville hente mig kl. 4.20. Så for første gang siden jeg var tre år gammel måtte jeg gå i seng inden midnat en nytårsaften.

RADIOVAGABOND SPROGSKOLE: SWAHILI

Lad os i mellemtiden lære at sige et par ord, der vil imponere lokalbefolkningen, når du kommer hertil. Som du hørte i de tidligere afsnit i denne miniserie, har kenyanere engelsk som et af de to officielle sprog. Lad os få en hurtig lektion i det anden: Swahili. Du kan høre udtalen på podcasten.

Hej: Jambo

Tak: Asante sana

Du er velkommen: Karibu

Okay: Sawa

Bare rolig: Hakuna matata
Bemærk også, at ingen siger det i Kenya, medmindre du er turist. Det mere almindelige udtryk er "Usijali"

Ven: Rafiki

Farvel: Kwaheri

 

FARLIGE DYR PÅ SAVANNEN

Shane, som du havde mødt de to tidligere episoder, havde også et par ord at sige om de farligste dyr på savannen. Det er ikke løver, som mange tror, men derimod elefanter og flodheste. En enlig hanelefant kan være meget farlig og utilregnelig. Flodheste er også dyr, man skal holde sig væk fra. Og så naturligvis (som du kunne høre i den seneste episode) er det heller ikke helt ufarligt at møde et vredt næsehorn.

Derfor er det altid at have en erfaren chauffør med, da de kender faretegnene på rygraden. Shane siger derfor, at man ikke skal forsøge at køre selv – hvis du ikke vil bringe din sikkerhed på spil.

DEN ULTIMATE OPLEVELSE

Jeg blev hentet klokken 04.20 (som Francis havde lovet) på årets første dag. Vi kørte i cirka en time på de ujævne veje (hvad han kaldte en ”kenyansk massage”), og ankom til savannen midt i Masai Mara.

Først skulle vi underskrive et par papirer, mens holdet gjorde tre luftballoner klar. Fuglene kvidrede, og luften var sprød og frisk. Det var stadig mørkt, og man kunne høre dyr, der græssede tæt på, og en lejlighedsvis løve brøle i det fjerne. Der var stor aktivitet, fra Ballon Safari-teamet. De gik rundt om ballonkurven, og ”konvolutten” (som de kaldte selve ballonen) var lagt ud fladt på jorden klar til oppustning.

Mens vi tjekkede ind ved deres sikkerhedsskranke (køleren af en Jeep), kunne vi høre blæserne starte, og i lyset før daggry begyndte jeg at se konvolutten begynde at bølge og vokse, mens den pustes op, og flammerne fra luftballonbrænderen lyste op i mørket. Mens den første glød af sollys flakkede hen over himlen, fyldtes luftballonen og rejste sig blidt.

Vores russiske pilot, Sergei Nosov, gav os en sikkerhedsbriefing før flyvningen, hvor han gennemgik alle sikkerhedsaspekter og start- og landingsprocedurer.

Kurven var stor og kunne rumme tolv personer i fire rum og piloten i midten. Mens kurven stadig ligger fladt på jorden, bliver vi bedt om at kravle ind og lægge os ned – på hvad der ligner hylder, der ville blive vægge til vores hofter, når vi senere rejser os op.

Ved siden af ​​mig var to nordmænd, Regine og Christian. Regine var også en ekstrem rejsende – som faktisk har været i flere lande end mig.

Piloten pustede mere varm luft i ballonen og i kurven vippede vi langsomt op, og da den stod oprejst, bad han os om at stå op, og eventyret kunne begynde. Vi lettede langsomt og gled med vinden over Masai Maras sletter. Stilheden, skønheden og størrelsen kan tage pusten fra de fleste.

At flyve højt oppe over Masai Mara er den ultimative safarioplevelse. Med en baggrund af en fantastisk solopgang er der virkelig ikke maget som dette. Udsigten fra en luftballonflyvning i Masai Mara er uden sidestykke og oplevelsen ganske uforglemmelig.

Selvom tanken om at skulle vågne før fanden får sko på morgenen efter nytårsaften måske ikke lyder særlig tiltalende, så er belønningen ved at begive sig ud på dette flyvende eventyr meget større end det ubehagelige ved at stille vækkeuret til 3.45.

OP OP OP

På et tidspunkt spurgte en af ​​de andre passagerer Sergei, hvor højt vi kan gå, og han sagde bare "Jamen, lad os da finde ud af det".

Han tændte op for brænderne og vi steg op … og op … og op. Vi var pludselig i skyerne, men blev ved med at gå op. Så over skyerne ind i sollys. Han fortalte os, at vi var 1.500 meter over jorden. På dette tidspunkt følte Regine, at det var nok for hende, så hun satte sig i kurven, så hun ikke kunne se ud. Jeg må indrømme, at jeg også følte, at vi var lige lovligt højt over jorden – som om der ikke ville være den store forskel på at falde 200 meter og 1500 meter.

Så tog Sergei os langsomt ned igen og i den sidste del af flyveturen så vi en gruppe løver, der spiste morgenmad. Eller det vil sige, det gjorde Regine og Christian, men jeg kunne ikke få øje på dem. Så efter landingen kørte vi derover og så dem tæt på. På vejen tilbage så vi en anden hanløve, der bare gik rundt og lod os tage et billede af ham. Han har også lige fået sin morgenmad, og der var en stor luns kød, der bare ventede på, at hyænerne skulle komme og hente.

Så var det vores tur til at spise morgenmad, og wow – Francis havde ikke oversolgt det, da han fortalte mig om den. Der var alt, hvad hjertet kunne begære: champagne, frugt, frisk brød, kaffe og endda en kok, der tilberedte min omelet, præcis som jeg kan lide den.

ET DRØMMEJOB

Med både sanser og mave fuld gik jeg over til vores russiske pilot Sergei Nosov fra Balloon Safaris Ltd for at få en snak. Han begyndte at arbejde her for fire år siden, og beskriver Kenya som et ”luftballon-paradis”, med de åbne sletter og smukke steder. Nogle gange kan det blæse en del, men de har altid færdighederne og ekspertisen til at styre ballonen og lande sikkert på jorden igen. Han fortalte mig også, at det er ret sjældent, at de flyver over skyerne, som vi gjorde i dag.

Den bedste oplevelse er naturligvis under ”den store migration” i sensommeren, hvor man kan se tusindvis af dyr bevæge sig her fra Masai Mara til Serengeti i Tanzania. Prisen for luftballonflyvning er høj, men det var værd en øre værd.

Jeg snakkede også med Regine og Christian, som sagde, at det var "bedre end de forventede". Det var sådan en unik oplevelse, selvom Regine ikke brød sig om at komme så højt op. Alt i alt var det en spændende ting at lave. De har været på en længere tur her i Kenya og var på vej til at besøge Giraffe Manor, som vi talte om i den seneste episode.

DISCLAIMER

Turen til Masai Mara er gjort mulig med støtte fra Scenery Adventures, men alt, hvad jeg har sagt i denne episode, er helt min egen mening.

I den næste episode besøger jeg en masai-landsby og får et indblik i, hvordan det er at leve i en semi-nomadisk stamme.

Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.