I næste uge stemmer vi om det danske forsvarsforbehold, men det har været svært for JA-partierne at pege på, hvad det helt konkret vil betyde. Én konkret historie går dog igen. Hvis vi sløjfer forbeholdet, så kan danske soldater deltage i EU-missioner som den i Bosnien-Herzegovina. Der er ikke nogen fysiske sammenstød, men 1100 europæiske soldater er lige nu i Bosnien-Herzegovina for at holde øje med en ulmende konflikt, der giver de lokale mindelser om optakten til 90'ernes blodige borgerkrig. Genstart tager til Bosnien-Herzegovina med DRs forsvarsanalytiker, Mads Korsager, for at se, hvad der kan vente danske soldater.
Vært: Anna Ingrisch.
view more