Endnu en eksotisk virus har fundet vej til Europa og Danmark - Abekopper. En virus, som normalt huserer i Afrika blandt gambiske rotter og andre gnavere smitter nu også fra menneske til menneske flere steder i verden, hvor den slet ikke hører til. For med import af eksotiske kæledyr, udenlandske fødevarer og rejser på tværs af kloden, er chancen for oftere at få besøg af en ny og væmmelig virus større. Skal vi mennesker vænne os til en ny og fremmedartet virus hvert år? Og hvor nervøse skal vi egentlig være over de ellers ukendte abekopper? Det spørger vi leder af Virus Forskning & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, om.
Vært: Anna Ingrisch.
view more