Dagens gæst er en genganger fra sidste uge, nemlig Anne Hejgaard fra UCN act2learn. Anne arbejder til dagligt tæt sammen med pædagoger og lærere i Nordjylland, hvor hun tager ud for at sparre og udvikle, og her dukker tilgangen low arousal op gang på gang. -Hvorfor kan man så spørge sig selv om. Fordi praksis er vildt optaget af det, og det er imponerende brugbart i hverdagen!
Men hvad er det vi skal blive lidt klogere på i dag? Low arousal er en pædagogisk tilgang til konfliktløsning - kogt helt ned drejer det sig om; håndtering, evaluering og forandring.
Det handler om, hvordan man som person eller personale agerer på konflikter eller problem-adfærd. Hvordan man kan arbejde udviklende med adfærd, ved at sænke spændingsniveauet i en situation mellem parterne. Det handler også om at kunne samle op bagefter, evaluere på situationen og forandre.
view more