Fem til fredag #16 - De fem bedste film, du aldrig har hørt om! (Del III)
Fem til fredag vender tilbage, og Moovy Podcast fortsætter med at kaste lys på kriminelt oversete film.
I sidste uge holdt vi jubilæum, og der blev der snakket om kendte film, som havde defineret værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, som filmfanatikere.
I denne uge står den igen på anbefalinger – men af langt mere ukendte film. Fælles har de valgt actionbaskeren “Stone Cold”, der går direkte i fodsporene på Schwarzenegger og Stallone-film, hvor alt – seriøst alt – synes at eksplodere.
Joachim følger op med et ukendt thriller-gys i form af Hammer Studios’ “Never Take Sweets from a Stranger” fra 1960, hvor en pædofil patriark og hans magtfulde afkom terroriserer en stakkels nyankommen familie. Mikkel skruer tempoet lidt op med “Election 2” af Johnnie To, der følger organiseret kriminalitet og kampen om magt i Hong Kong.
Med “In The Soup” af Alexandre Rockwell er vi igen tilbage i indie-filmland. Her spiller Steve Buscemi en ung manusforfatter med store drømme og store regninger, der en dag får hjælp af den karismatiske og små-kriminelle Seymour Cassel til at lave sin film.
Mikkel afrunder episoden med komedien “The Overnight”, som er produceret af Duplass-brødrene og instrueret af Patrick Brice, der også brugte sine egenskaber til at lave found footage-gyserne “Creep” og “Creep 2”.
Tak for denne gang – vi lyttes ved!
Create your
podcast in
minutes
It is Free