Stort og dyrt: Men Lytter EU overhovedet til sine borgere

Her kommer en sætning: ”fremtiden ligger i dine hænder”. Det er en påstand der vel næppe kan få ret mange op af stolen, men det er et af hovedoverskrifterne i et stort og dyrt projekt hvor EU forsøger at lytte til borgerne i medlemslandene. Under overskriften ”Konferencen om Europas fremtid” er der afholdt masser af borgerhøringer. Det lyder måske godt at EU vil lytte til sine borgere, men … gør EU nu også det? Hvordan kan det så i øvrigt være, at så få kender til de høringer? Og hvad sagde borgerne så i grunden? Det og meget andet kan du høre i vores udsendelse. Ellers kan du læse videre her. Konference om EU’s fremtid et projekt der sluttede i maj og har kørt i to år. Igennem borgerhøringer, stor digital platform, og debatter i medlemslandene prøvede EU at sætte borgeren i centrum. Der er indsamlet mange konkrete forslag til hvordan EU kunne udvikle sig i fremtiden. Ønskelisten er lang, men et af ønskerne har allerede nu fået stor bevågenhed. Godt hjulpet på vej af krigen i Ukraine er kursen sat for en mere tæt fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. Men det ville kræve en ændring i EU’s grundlæggende forfatning. Mere EU Sidst EU forsøgte sig med planer om forfatningsændringer i nullerne faldt planerne til jorden med et brag. Spørgsmålet er, om der er noget der har ændret sig. Det korte svar er ”Ja”. I hvert fald når det gælder sikkerhedspolitikken. Men om den løftestang er stor nok til at løfte hele projektet op over nationale særinteresser og ønsker om status quo når det gælder selvstændighed er spørgsmålet. Og så er det også lidt af en Pandoras æske at åbne, for alle lande har alle mulige egne ønsker om ændringerne i forfatningstraktaten. Og så er der jo lige problemerne med de enkelte landes forfatninger, som fx Tyskland, som på trods af tyske politikers ønsker om et mere bindende EU-samarbejde har underkendt både den tyske regerings og EU’s planer om fx et mere bindende økonomiske samarbejde. Læg så oveni lande som Ungarn, Polen, Italien og…. ja, Danmark, som faktisk helst så EU’s magt begrænset og ikke udvidet. Ønsker stritter og skaber et politisk ta’ selv bord Tilbage til konferencen om Europas Fremtid strittede borgernes forslag i alle mulige retninger. Så kan det her ikke bare blive en slags ta’ selv bord for EU’s embedsværk samt politikere til at gennemføre, hvad de alligevel havde tænkt sig, og så bare henvise til, at der var borgere der netop ønskede den ændring eller den kurs? Er konferencen med andre ord en slags gummistempel for alt, hvad EU kommer til at lave i fremtiden? ”Helt sikkert”, siger Morten Bønke Pedersen(DEO), som allerede har set eksempler på, at EU-toppen udvælger emner de synes er vigtige, og så i øvrigt lader resten ligge. Konferencerne har i hvert fald ikke overbevist Morten Bønke Pedersen fra DEO om, at EU er blevet bedre til at lytte til befolkningerne. Og det er netop lidt af et tveægget sværd for EU. Hvis man på den ene side bruger så lang tid og så mange penge på at lytte til borgernes ønsker, og så på den anden side bare gør, som man plejer, så kan det godt puste til desillusionens ild. Utilfredsheden kan så, modsat hvad ideen med høringerne var, vokse. Det kan ifølge Morten Bønke Pedersen ligefrem få ”katastrofale følger”.