Et skridt frem og to tilbage: Er EU det rigtige organ i klimakampen?

Det kunne godt virke som det gamle mundheld med et skridt frem, og to tilbage. I hvert fald når det gælder kampen imod klimaforandringerne. EU har netop vedtaget at fra 2035 vil det være forbudt med salg af nye benzin og diesel biler, og allerede fra 2030 er der krav om 55 procent lavere CO2 udledning. Det er faktisk rigtig meget. Så allerede om 7 år vil det være slut med store brændstofslugende biler. Inden den dato vil nye diesel og benzinbiler blive mere og mere sjældent solgt, da de vil være svære at komme af med, som brugte biler i fremtiden. Det var så et skridt frem når det gælder et bedre klima. Endnu en dugfrisk klimarapport fortæller om, at det slet ikke går stærkt nok med den grønne omstilling. Faktisk så viser rapporten, at selv om samtlige lande skulle gennemføre de lovede planer, så vil kloden fortsætte en katastrofal kurs. Rapportens konklusion er klar: De store udleder som USA, Kina og EU skal sætte langt mere ambitiøse mål op og så i øvrigt sørge for at overholde dem. Samtidig er klimaet rykket flere pladser ned i den politiske debat herhjemme. Debatten går mere i retning af sygehuse, krigen i Ukraine, inflation og mange andre emner. Det samme billede går igen i mange landes politiske debatter. Så er det EU vi skal sætte vores lid til, hvis vi vil forhindre en klimakatastrofe? En artikel i Mandag Morgen forleden fastslår i hvert fald, at de vigtige politiske beslutninger i fremtiden vil ske mere og mere i internationale samarbejdsorganer, som EU. Jeg har fanget socialdemokraten Dan Jørgensen, som både har erfaringer som Europa Parlamentariker og klima minister, og jeg spørger ham det her: