SKAT udbetaler stadig den dag i dag millioner af kroner i refusion af udbytteskat til nogen, der ikke skal have det. Ofte uden at tjekke om der overhovedet ligger aktier bag. Det gør de, på trods af de rystelser som udbytte-skatte-skandalen skabte i 2015. Den politiske reaktion var ellers klar dengang: Det her skal stoppes - og det må aldrig ske igen. Men når det nu alligevel sker, så skyldes det magtfulde særinteresser. Undersøgende journalist i DR, Jesper Tynell, fortæller om hensynet til banker og erhvervslivet, der igen og igen vinder over behovet for kontrol.
Vært: Thomas Tjaerandsen.
view more