Nu er EU’s tre ben nu omsider klar med en ny skovlov.
De tre ben består naturligvis af EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Men tilbage til skovloven.
Kort fortalt er det naturligvis godt, at der er en skovlov. Men… den er blevet udvandet gevaldigt siden det sidste udkast fra Europa-Parlamentet dog turen forbi den mølle der består af EU Kommissionen og især de enkelte landes ministre.
Vores interviewperson Anne-Sofie Sadolin Henningsen, som har fulgt forhandlingerne tæt, ser især tre mangler med det det kommende direktiv.
Der er ikke nogen sikring af andre vigtige økosystemer, som savanner, vådområder og mangrove.
”Skovloven”, som det kommende direktiv i daglig tale heder, dækker ikke alle varer der kan medføre en øget afskovning.
Til allersidst sikrer aftaleteksten ikke tilstrækkeligt de oprindelige folk og deres områder.
Men også de netop overstået COP forhandlinger og deres resultater får et par faglige ord med på vejen.
Vi kan desuden tilføje at EU’s egen undersøgelse fra 2021 viser, at 54 procent af de skove der findes i EU er i ret dårlig stand, mens 31 procent ligefrem er i rigtig dårlig stand. EU’s forbrug af såkaldt biomasse, altså afbrænding af fx træ, er steget med 239 procent de sidste 30år. Desværre er der ikke tal fra i år endnu, men energikrisen har næppe gjort afbrænding af træ mindre.
Og så kan vi også fortælle at EU Kommissionen netop har udtalt en såkaldt ”alvorlig kritik” af Danmark fordi vi ikke har nok vild natur, der kan få lov til at stå urørt hen. En dansk biodiversitetsrapport fra Århus Universitet fortæller det samme og den viser, at den danske natur er i stor krise. Vi linker naturligvis til rapporten
view more