Spotlight #8 - David Cronenbergs krop og sind (Del III)
Tredje og sidste afsnit i Moovy Podcasts spotlight-serie om David Cronenberg skubber kropsgyset væk og fokuserer på identitet.
I sidste uge kunne du høre Moovy Podcast og Stine Teglgaard går igennem David Cronenbergs film fra “Fluen” til “eXistenZ”. Snakkene gik på kropsmutationer, erotik og mindfucks.
Mikkel Abel og Joachim Jelle forlod David Cronenberg og hans mange mageløse filmskabninger ved slutningen af årtusindet. Her havde han netop begået sig med “eXistenz” – en film, der på mange måder minder om “The Matrix”, men som unægteligt står i skyggen af Wachowski-søstrenes episke værk.
Ligesom hans karakterer transformerer sig, så ser David Cronenberg sig også ændre sit fokus endnu engang. Hvor de tidlige år bød på intenst kropsgys med splatterfilm som “Shivers” og “Rabid”, og hvor 80’erne og 90’erne fokuserede på det psykologiske, så sætter det nye årtusinde rampelyset på identitet, hvem vi er, og om man kan stole på sig selv.
Med “Spider” gik Cronenberg direkte ind i hans muligvis største økonomiske flop. Her spiller Ralph Fiennes den titulære Spider, som netop er løsladt fra et sanatorium af en art, og han går rundt i 50’ernes England og støber sin identitet sammen gennem minder, drømme og vrangforestillinger.
Ironisk nok laver Cronenberg to af sine mest populære film bagefter – begge med Viggo Mortensen. “A History of Violence” og “Eastern Promises” stråler som to pragteksemplarer på, at den kantede instruktør sagtens kan begå sig med mainstream-film.
Den tredje Viggo-film kommer i form af “A Dangerous Method”, der fortæller historien og stridighederne mellem psykoanalysen skabere Carl Jung og Sigmund Freud. Den canadiske instruktør har altid været glad for det underbevidste, så hvorfor rejse tilbage til kilden?
Manden bag “Crash” og “Blodbrødre” vil bare ikke sættes i bås. Derfor går han ind i 10’erne med den kapitalistiske roadtrip-film “Cosmopolis” med Robert Pattinson før hans egen forvandling. Cronenberg fortsætter med “Maps to the Stars” – en stjernespækket film, der kritiserer, hvad han selv kalder det sort hul som Hollywood nu er.
Slutteligt vender dine to værter David Cronenberg som romanforfatter, som far til filmskabere og ikke mindst som skuespiller, hvor Johan Albrechtsen popper hovedet ind med vigtig Star Trek-information! Og naturligvis anmelder de også den biografaktuelle “Crimes of the Future”, der markerer baronen af body horrors tilbagevenden til film efter en otteårig pause.
Create your
podcast in
minutes
It is Free