285 INTERVIEW: Charles Veley, verdens mest berejste person?
Velkommen tilbage til endnu en samtale med en meget spændende person. Da jeg var i Jerevan i Armenien, havde jeg fornøjelsen af at møde nogle af de mest berejste personer i verden, og i denne miniserie her i december, kan du møde en masse af dem.
Charles Veley er en amerikansk ekstrem-rejsende. Der er dem, der kalder ham “The Godfather of Extreme Systematic Travel”, og ifølge Wikipedia, kan han bryste sig af titlen som verdens mest berejste person. Men det er noget han selv er lidt i tvivl om, for det kommer lidt an på, hvordan man tæller det op.
Han har været i alle 193 FN-nationer, og han var den yngste nogensinde, der havde fuldført Travelers' Century Club’s officielle liste over lande og territorier.
Dette er bare to af de lister, der er – FN-listen og TCC, men der er flere. Nu er der også Nomad Mania listen, som blev startet af en tidligere Radiovagabond-gæst, Harry Mitsidis, og så Charles Veleys egen liste Most Traveled People (kendt som MTP).
Næste episode fra Jerevan
På søndag kan du møde Francis Tapon, som har besøgt alle lande i Afrika uden at forlade kontinentet. Her forsøgte han blandt andet at bestige det højeste punkt i alle lande, og så samlede han 3.000 blaffere op. Vi taler mere om at blaffe med den unge amerikaner Daniel Shachory. Han har et mål om at blaffe i alle lande i verden, og vil dele en masse gode råd om, hvordan han bærer sig ad med det.
Mit navn er Palle Bo. Vi ses.
Create your
podcast in
minutes
It is Free