Spotlight #10 - Sofia Coppola: Berømmelsens pris (del I)
Sidste uge bød på en lang, udførlig snak om en af vor tids bedste skuespillere, Cate Blanchett, som opvarmning til hendes Oscarnominerede “Tár”.
Men fra en af vor tids bedste skuespillere til en af vor tids bedste instruktører, hvis du spørger Moovy Podcast, dirigeres spotlightet over på Sofia Coppola—en skikkelse, der har gjort sit for at adskille sig fra farmands filmiske eftermæle.
Hvor Francis Ford Coppolas første store gennembrud kom igennem skelsættende gangsterfilm, jamen så nedbarebrede datteren–groft sagt–filmkunsten til to stærke skuespilspræstationer på et hotelværelse i Tokyo. Men inden “Lost in Translation” satte Sofia Coppola på kortet, var der naturligvis en opvækst i og omkring Hollywood, der trods lidt eksistentiel forvirring endte ud med bl.a. at gå i samme fordspor som faderen sin.
Dine værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, starter del 1 af dette spotlight ud med at gennemgå Sofia Coppolas tidlige år. Fra manuskriptet på “New York Stories” til kortfilmen “Lick the Star” og naturligvis spillefilmsdebuten “The Virgin Suicides”—ungdomsfilmen omkring de mystiske Lisbon-søstre og samfundets manglende evne til rigtigt at forstå dem.
Sofia Coppola led selv under den dårlige presse fra “The Godfather III”, og generelt har hendes nepotisme-prægede liv været med til at give hende berømmelse såvel som uønsket opmærksomhed. Efter “Lost in Translation” med Scarlett Johansson og Bill Murray synes Coppola at kanalisere disse følelser ind i hendes episke, anakronistiske periodedrama “Marie Antoinette”, hvor den titulære dronning spillet af Kirsten Dunst ikke engang kan iklæde sig tøj uden et hof af nysgerrige sladdertanter.
Write what you know plejer at være et godt forfatterråd, og dette har den unge instruktør taget til sig. Med episodens sidste film på programmet følger vi Stephen Dorff som den livsforvirrede skuespiller, der en dag får dumpet sin datter hos sig, og som han nu skal tage sig af, imens han jonglerer superstjernelivet. “Somewhere” viser efter den ekstravagante “Marie Antoinette”, at Coppola også kan byde på eftertænksomt eksistentielt slow cinema.
Vi lyttes ved!
Create your
podcast in
minutes
It is Free