Vi lever i en verden, hvor krige, naturkatastrofer eller sygdomme desværre rammer. Det er heldigvis noget, der sjældent sker i Danmark. Men verden over, er det et vilkår for en stor del af vores medmennesker. Og her KAN du være med til at gøre en forskel. Der findes heldigvis et hav af nødhjælpsorganisationer, der bekæmper malaria eller støtter med tæpper, mad og telte til jordskælvsofre i Tyrkiet og Syrien. Men har du nogensinde overvejet, hvor du får mest velgørenhed for de penge, du sender afsted? Måske ikke. Men hos organisationen Giv effektivt, forsøger de at regne ud, hvilke organisationer, der er mest effektive og gør den største forskel for de penge, de får. Nogle organisationer er 100 gange mere effektive end gennemsnittet, viser det sig. Samtidig bliver vi klogere på, hvad danskerne har tendens til at donere deres penge til, og hvorfor donationer til krigen i Ukraine slog alle indsamlingsrekorder sidste år. Gæster: Jonas Kristoffer Lindeløv, Forperson i Giv effektivt Thomas P. Boje, Professor i Sociologi og forsker i civilsamfund
See omnystudio.com/listener for privacy information.