Hvad fortæller de ukrainske soldater, der kæmper imod Putins hær? Har de selv meldt sig til at kæmpe? Er de bange for at dø? Og hvordan ser de på den russiske soldat på den anden side af skyttegraven? Krigen i Ukraine beskrives ofte gennem kampvogne og missilangreb, gennem Nato og Rusland. Men i sidste ende er krigen også de mennesker, der udkæmper den. Mennesker for hvem krigen er en fysisk størrelse. Mennesker som ved, at krigen er en russisk roulette, som kan koste dem livet. Gennem to danske journalister hører vi fra de ukrainske soldater, der kæmper mod Putins hær. Om de tror på sejr, og om de tør lægge planer for, når krigen er slut. Medvirkende: Adam Holm, journalist og forfatter. Stefan Weichert, freelancejournalist med base i Ukraine.
See omnystudio.com/listener for privacy information.