Fra de aktuelle "Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves" og "The Super Mario Bros. Filmen" til "The Last of Us", "Uncharted" og et kommende "God of War"-projekt har den seneste tid ikke manglet kommende spilfilmatiseringer og tv-fortolkninger. Men kunsten i at overføre spil til det store lærred har alle dage været en svær kunst, og filmhistorien skorter ikke på mislykkede forsøg, der har givet utallige makværker.
De to værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, kigger nærmere på dette fænomen, når de kigger på hvad der med rette kan kaldes nogle af de værste spilfilmatiseringer.
Deres forhold til gaming, og hvorfor det er så svært at tackle kildematerialet - hvad end det er "Silent Hill", "Doom", "Warcraft" eller andre historier bliver diskuteret, inden der skal forsøges at gøres en fest ud af episodens tre udvalgte film.
I anledningen af de biografaktuelle "Super Mario Bros. Filmen" og "Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves" kigges der selvfølgelig nærmere på to tidligere forsøg på at livliggøre netop den italienske vvs'er og det legendariske brætspil.
Der er langt fra de kronede dage som teaterskuespiller i King Lear, når Bob Hoskins skal spille Mario i den famøse "Super Mario Bros" fra 1993. Ofte regnet som den første spilfilmatisering - og ikke mindst værst. Men er den bedre end sit ry og kan det virkelig passe David Cronenberg har haft en indflydelse?
"Dungeons & Dragons" fra 2000 findes på IMDb's liste over de 100 dårligste film nogensinde - og nok med god grund. En katastrofal produktionshistorie har ført til en rodebunke af en anden verden, som navne som Francis Ford Coppola og James Cameron klogeligt holdt sig langt væk.
Slutteligt diskuterer værterne "Tekken" fra 2010. En forsøg på at bringe det legendariske beat 'em up spil til live. Værterne er mildt sagt ikke imponeret, men med et nostalgisk forhold til sagaen om Jin og resten af kæmperne bliver der måske noget positivt at sige.
Vi lyttes ved!
Create your
podcast in
minutes
It is Free