'Beef' gør op med terapiens indtog i vores hverdag og sprog

I denne uges poptillæg taler vi om begrebet ’therapy language’. Kritiske røster mener, at vi er blevet omvandrende fritids-terapeuter, der slynger om os med ord som ’tilknytningsmønstre’ og ’toksiske relationer’, alt sammen med det formål at blive klogere på os selv og hinanden.

Men måske har vi i længslen efter at passe på os selv og vores relationer udvandet begreber som ’trauma’, ’triggers’, ’grænser’ og ’gaslighting’ på en måde, der faktisk ikke hjælper os, men udhuler diagnoser og tilmed gør os mere selvcentrerede. Det sidste synspunkt er i hvert fald kritikken i den omdiskuterede artikel ‘Is Therapy-Speak Making Us Selfish?’ der for nylig udkom på mediet ’Bustle’.

Men der er også en mere popkulturel modreaktion på lomme-terapeuterne. Tv-serien ‘Beef’ med Ali Wong og Steven Yuen handler om rige og inspirerende Amy, der har det hele og lyver for sine fans, sine omgivelser og sin psykolog om sin indre ro, men i sin fritid nyder hun i al hemmelighed at forsøge at ødelægge Danny, en fremmed mands liv. Danny og Amy får deres fritid til at gå med at ødelægge hinanden, sådan takler de deres afgrundsdybe tristesse og fortvivlelse.

Terapi er ikke svaret på deres problemer, men aggression og udadreagerende adfærd bliver derimod deres fælles destruktive frelse.

See omnystudio.com/listener for privacy information.