Lige nu kan hele verden se vidneudsagn og beviser, som et udvalg i den amerikanske kongres fremlægger. Udvalget siger, at Donald Trump forsøgte at omstøde det præsidentvalg, som han udmærket vidste, han havde tabt. Og det er en splittet amerikansk befolkning, der kan følge med i høringerne, som måske – måske ikke – kan danne grundlag for en kommende retssag mod den tidligere præsident. ’Verden Kalder’ taler med en republikaner, der stadig støtter Donald Trump, og med en demokratisk vælger, der håber at høringerne vil ændre opfattelsen af Trump-administrationen i befolkningen. Og vi får svar på, om høringerne betyder, at Donald Trump kan blive dømt for stormen på kongressen. Medvirkende: Anne Alling, USA-journalist bosat i Nashville. Emil Friis Lauzsus, juridisk analytiker i USA ved onlinemediet Kongressen.com. Robin Wilson, Trump-støtte, bosat i Florida. Amelia, Biden-støtte, bosat i Maryland.
See omnystudio.com/listener for privacy information.