Hver dag sender vi milliarder af kroner ned i lommen på Putin og hans krigsmaskine i Ukraine, når vi i Europa køber russisk olie. Derfor ønsker EU nu at ramme Putin, hvor det kan mærkes - nemlig ved at stoppe for russisk olie. Men Ungarn stiller sig i vejen, fordi premierminister Orban kan både få penge og prestige ud af at afpresse EU. Samtidig skal EU handle snedigt, hvis et oliestop skal batte, for at undgå at Rusland ikke bare sælger olien videre til Kina eller Indien. Vi vender også hvilke alternativer til russisk olie, vi overhovedet har indenfor rækkevidde i Europa. Medvirkende: Vibe Termansen, journalist, forfatter og historiker med speciale i Centraleuropa. Trine Villumsen Berling, forsker i sikkerhedspolitik og energi ved Dansk Institut for International Studier. Mads Anneberg, Radio4s Europakorrespondent. Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank. Martin Næsby, administrerende direktør Dansk Offshore, brancheorganisationen for Olie og Gas i Danmark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.