Siden krigen i Ukraine brød ud, er flere og flere finnere blevet tilhængere af, at landet skal melde sig ind i forsvarsalliancen NATO. Og nu tyder alt på, at Finland snart vil banke på NATO’s dør. Det har fået Rusland til - igen - at true med en hård reaktion. Men hvad kan russerne overhovedet stille op? Og er det en god idé at blive en del af NATO netop nu? Vi skal til Finland og høre fra nuværende og tidligere finske politikere, der er uenige om, hvorvidt Finland bliver mere sikkert ved at blive medlem af NATO, og vi skal til Moskva for at finde ud af, hvordan Rusland vil reagere. Medvirkende: Jacob Funk Kirkegaard, Seniorforsker hos German Marshall Fund, en amerikansk tænketank. Tanja Jääskeläinen, vicedirektøren for det finske udenrigsministerium. Tarja Cronberg, tidligere finsk forsvars- og sikkerhedspolitiker, tidligere finsk minister og nu forsker i atomvåben, fred og sikkerhed ved Stockholm International Peace Research Institute. Andrey Kortunov, generaldirektør i tænketanken The Russian International Affairs Council i Moskva. Mette Skak, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og ekspert inden for russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Mikkel Runge Olsen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Finsk tilhænger af NATO-medlemskab, John Nasir og finsk modstander af NATO-medlemskab, Merit Enckell.
See omnystudio.com/listener for privacy information.