I den her uge skal vi helt ind i hjertet af en revolution. ’Verden Kalder’ har fået adgang til at tale med nogle af de unge i Myanmar, der lige nu vælger at risikere at møde soldaternes kugler i kampen for demokrati. I Myanmar står generalernes soldater på den ene side og skyder med skarpt mod civile. På den anden side er unge mennesker gået fra fredelige demonstrationer til at bekæmpe militæret med alle midler - også væbnet modstand. Et år efter at generalerne kuppede sig til magten, kalder FN situationen for en decideret borgerkrig, og spørgsmålet er nu, om de unge kan vælte militærdiktaturet ved at gribe til våben. Medvirkende: Helene Maria Kyed, forskningsleder Dansk Institut for Internationale Studier. May Sabe Phy, menneskerettighedsaktivist fra Myanmar. John Nielsen, Danmarks ambassadør i Myanmar indtil for et år siden. Cyberaktivisten 'V', anonym kilde i Myanmar.
See omnystudio.com/listener for privacy information.