Den polske regering vil være helt sikre på, at personer med tilknytning til Rusland og præsident Putin, ikke kommer til at arbejde som politiker eller myndighed i Polen. Det kommer en ny lov til at sørge for. Sådan lyder det i hvert fald fra regeringen. Helt anderledes lyder det fra landets opposition, fra EU og USA, som er bekymret for, hvad loven faktisk kan bruges til. I virkeligheden er det nemlig en måde for den polske regering at holde fast i magten med anti-demokratiske metoder, mener kritikerne. Vi undersøger, om en lov mod russiske agenter kan give dødsstødet til polsk demokrati. Medvirkende: Anna Werrenberg, Polen-kender og forsker i den kolde krig på Langelandsfortet. Vibe Termansen, Polen-kender, historiker, journalist og forfatter senest til bogen "I Skyggen af Rusland".
See omnystudio.com/listener for privacy information.