Klemmelus, arvæv og sår i munden lyder ikke rart - og det lugter lidt af hårdhændet ridning, men faktisk kan alle heste få skader i både mund og hoved med selv den blideste rytter på ryggen. Det sker, når det udstyr hesten går med, ikke passer til den enkelte heste. Og desværre opdages disse skader først, når hesten gennem længere tid har været generet af det. For når skaderne sidder inde i munden bliver de ofte overset.
Derfor skal dette afsnit af vores podcast handle om noget vi alle har i vores sadelrum - Nemlig bid og trenser.
Dyrlægerne Heidi Nielsen og Mette Aarup har sagt ja til at sætte sig bag mikrofonerne, og fortælle lidt om, hvordan vi sikrer, at det udstyr vi bruger på vores heste, er tilpasset korrekt, så det ikke giver skader på hestens mund og hoved.
Denne podcast er udviklet af projektet Uanvendelig eller ridehest. Hvis du vil vide mere om projektet, der er drevet i samarbejde med Hestens Værn, så kan du følge med på vores facebook eller på vores website.
Og hvis du vil en tur med bag kulissen så er det på instagram det sker.
Create your
podcast in
minutes
It is Free