Vikingefund afslører, at vikingerne borede huller i kraniet på folk - muligvis for at slippe onde ånder ud af kroppen på uheldige mennesker, der havde en psykisk lidelse.
Kranieboringer er bare en blandt en myriade af makabre behandlingsformer fra åreladning til bræk-midler, der gennem historien er blevet brugt til at håndtere psykiske lidelser inden opfindelsen af moderne medicin.
I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser op gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka.
I denne første episode skal det handle om tiden inden forskere opdagede, hvilken rolle hjernen spiller ved psykiske lidelser, og om de halsbrækkende behandlinger, den manglende viden resulterede i.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:
- Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet.
Følg Brainstorm på Instagram.