Perspektiv: Skal Danmark stå op imod Europas sidste diktator?
I Belarus kan det være farligt at male sine negle i rød-hvide farver eller gå i røde og hvide sokker. De to farver er nemlig den demokratiske oppositions farver – og de kan få dig stemplet som fjende af Belarus' diktator Lukasjenko. En mand som vil gå langt for at blive på magten i Belarus og bruger vold, fængsling og bortførelser for at kvæle enhver kritik. I et nyt påfund forsøger Lukasjenko at tvinge belarussere, der bor i fx Danmark og er imod hans regime, hjem igen. Det gør han ved at kræve, at belarussiske statsborgere rejser hjem til Belarus, hvis de vil have fornyet deres pas eller har brug for andre officielle dokumenter. Den manøvre får belarussere her i Danmark til at frygte, at de kan ende i fængsel, hvis de rejser tilbage. ’Verden Kalder’ undersøger, om vi i Danmark kan hjælpe de belarussere, som frygter at ende i diktatorens kløer.
Medvirkende: Jonathan Schacht Halling Nielsen, Belarus-kender og jurist. Natallia Kluver, belarusser, der bor i Danmark og er dansk gift. Christian Friis Bach, udenrigs-, integrations- og udlændingeordfører hos Radikale Venstre. Steffen Larsen, udlændingeordfører for Liberal Alliance. Jens Vedsted-Hansen, professor på juridisk Universitet i Aarhus.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Create your
podcast in
minutes
It is Free