120.000 mennesker flygter lige nu fra deres hjem - et område, som de to nabolande Aserbajdsjan og Armenien har strides om i årtier. Det er en konflikt mellem nationer, en konflikt mellem kristne og muslimer og mellem autokrati og demokrati, som har kostet mange menneskeliv og lidelser. Og det er en konflikt, som er blevet kaldt uløselig, men som nu bliver afsluttet med en udrensning af etniske armeniere fra deres geografiske enklave, Nagorno-Karabakh. I kulissen står store spillere som Rusland og Tyrkiet og trækker i trådene. ’Verden Kalder’ undersøger, hvorfor Putin og Erdogan lader Aserbajdsjan stå tilbage som den store vinder, og hvem der beskytter et Armenien, som kigger væk fra Rusland og orienterer sig mod Vesten. Medvirkende: Allan Sørensen, Mellemøsten-korrespondent på Kristeligt Dagblad. Charlotte Flindt, Direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.
See omnystudio.com/listener for privacy information.