Alt for ofte brænder mennesker med ADHD ud i arbejdslivet, fordi arbejdet overtager dem, og de glemmer at restituere. De må kompensere for deres udfordringer med konstant overarbejde. Og ofte føler de sig også misforstået.
En ny bog beskriver de udfordringer, voksne med ADHD typisk oplever i arbejdslivet, og leverer en række gode råd til, hvilke strategier man kan vælge for at overvinde den modstand, mange med ADHD oplever, og den støtte, arbejdspladsen kan give.
Forfatterne til bogen er Lotta Borg Skoglund, overlæge i almen medicin og psykiatri, og Martina Nelson, chefpsykolog hos Smart Psykiatri i Sverige, der begge har specialiseret sig i ADHD.
De møder i deres psykologpraksisser stadigt oftere voksne med ADHD, der kæmper med de udfordringer, de møder i deres arbejdsliv som følge af ADHD.
Arbejdsgivere, ledere og HR-afdelinger har brug for både viden og konkrete redskaber til at lave tilpasninger og rammer, der skaber de bedste arbejdsbetingelser for mennesker med ADHD, mener forfatterne.
Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og interviewet de to forfattere. Her læser hun sin artikel op.
Foto: Eva Lindberg
Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk
Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk
view more