Konsekvenserne af klimaforandringer tages slet ikke alvorligt nok i den finansielle sektor, mener professor Kirsten Halsnæs. Ikke overraskende mener banker og realkreditinstitutter, at de har styr på beregningerne.
Vi dykker ned i den historie i denne uges podcast, hvor vi også runder virksomhedernes udfordring med at få flere kvinder i ledelse og ESG-rapportering.
(01:05) 70.000 boliger er i fare: Banker kritiseres for at ignorere problemetDanske banker og realkreditinstitutter spiller højt spil med både deres egne og kundernes penge. Sådan lyder en opsigtsvækkende kritik fra en af landets førende klimaforskere. Professor Kirsten Halsnæs fra DTU mener, at den finansielle sektor ignorerer de alvorlige problemer, klimaforandringerne fører med sig.
(10:27) Danmark sakker bagud på diversitet i ledelse Dansk erhvervsliv sakker bagud i forhold til lande omkring os når det kommer til kvinder ledelse. Det har vi gjort i mange år, og udviklingen går langsomt, selvom Danmark er rykket fra en 32.-plads til en 23.-plads i World Economic Forums gender gap report.
(18:58) Kæmpemæssig udfordring kræver store ressourcer Det er en kæmpe administrativ byrde for virksomhederne, og det er noget, alle virksomheder forholder sig til. Krav om ESG-rapportering er med årsskiftet en realitet for landets største virksomheder. Selvom det endnu kun er de store, der skal indhente data og rapportere, rammer det også deres underleverandører, som ofte er små- og mellemstore virksomheder.
I studiet: Klimaredaktør Jakob Martini, journalist Emma Qvirin, journalist Iben Schmidt og ESG-redaktør Signe Ferslev.
Teknik og lyddesign: Kasper Søegaard og Anders Thykier.
See omnystudio.com/listener for privacy information.