Uge 3: Er motorveje virkelig fremtidens grønne transportform?
Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende:
Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech
Marie Bjerre, digitaliseringsminister (V)
Rasmus Kjærbo, opfinder, DJ, musikproducer, underviser ved KU og forskningsassisent ved AAU
Klip: Søren Rask Petersen
I denne uges Transformator markerer vi 100-året for indvielsen af verdens første motorvej – for nej, det var ikke den tyske Autobahn, der kom først. Allerede i 1922 tog den italienske diktator Betino Mussolini første spadestik til Autostrada dei Laghi mellem Milano og Varese, som stod klar to år efter.
Efter i mange år at have været et symbol på fremskridtet har motorveje siden fået et mere sodsværtet ry, men i takt med at elbilernes salgstal overhaler de fossile, lyder der nye toner. Ifølge fagfolk kan motorveje i en ikke så fjern fremtid anses for en bæredygtig transportform, både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
I vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, lød kritikken fra to forskere i årets første afsnit af Transformator. Hvad siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) til det? Politisk redaktør Peter Christian Bech-Nielsen har spurgt hende.
Til slut besøger vi musikteknologen Rasmus Kjærbo, som med støtte fra Innovationsfonden sammen med tre medarbejdere er i fuld gang med at udvikle en kvadrofonisk open-source modular real-time processor. Eller på jævnt dansk en hjemmebygget lydmanipulator ved navn Dubby.
Den retter sig især mod DJ’s, der kan slå sig løs i kreative lyd-loops og forvrængninger ved hjælp af den lille boks, som med sine få drejeknapper er relativt enkel at betjene.
Links100 år og udskældt: Har motorvejen en grøn fremtid?
Digitaliseringsminister: Ansigtsgenkendelse er en »fantastisk mulighed«
Læs mere om Dubby
Få 40 pct. rabat på ING, Version2, Radar
Create your
podcast in
minutes
It is Free