Vi har lært at dulme følelser med mad. Vi har lært at mad er lig med hygge. Vi har lært at mad kan ændre vores krop. Vi har lært at spise for at please. Vi har lært at mad skal kontrolleres. Og, når mad er så meget mere end bare mad, så kan det være svært at vurdere hvornår vi egentlig er fysiologisk sultne.
I denne episode taler jeg om de tre overordnede former for sult vi mennesker kan opleve og let forveksle med hinanden. Hvorfor får vi lyst til at spise når vi ikke er fysiologiske sultne? Hvorfor kan vi have svært ved at respektere den sult, som rent faktisk er fysiologisk? Hvordan skal vi reagere på de fornemmelser vi mærker i kroppen? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål du får svar på.
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
- De tre former for sult (fysiologisk, psykologisk og sensorisk)
- Hvordan du kan vide, om det er en fysiologisk sult du mærker
- Hvordan du kan skelne fysiologisk, psykologisk og sensorisk sult fra hinanden
- Hvordan du kan finde mere fred med følelsen af at være sulten
- Kropsrespekt i relation til sult og mæthed
- Hvad psykologisk sult er, og hvordan den kommer til udtryk i kroppen
- Forskellen på følelser og tanker
- Hvad sensorisk sult er
- Hotdog-modellen
- Komma og punktum-regler
Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser