Verdens største sexundersøgelse er netop blevet skudt i gang i Danmark, og over de næste tre måneder får 200.000 danskere muligheden for at hjælpe forskere med at forstå samspillet mellem sexliv og helbred.
Undersøgelsen hedder Projekt SEXUS og er sat i søen af forskere ved Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. I denne uges podcast kan du møde en af forskerne bag, Morten Frisch, som fortæller om udfordringerne ved at starte et projekt om sex, 'akademisk berøringsangst' og behovet for at nedbryde tabuer om seksualitet.
Nyheden om undersøgelsen har også vakt begejstring på tværs af de videnskabelige discipliner. Camilla Skovbjerg Paldam, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og leder af forskningsenheden Sexuality Studies, mener, at undersøgelsen er meget spændende, og hun ser frem til at bruge undersøgelsens resultater i hendes forskning om køn og seksualitet.
Men det skal ikke kun handle om sex, og denne uges nyheder på Videnskab.dk har også været vidt omkring. Nyhedsredaktør Jonas Salomonsen leverer en top tre over ugens historier, som blandt andet har været præget af opdagelsen af zombiemyrer, der hærger de danske skove – og kan smitte mennesker.
Medvirkende:
Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch
Links:
Create your
podcast in
minutes
It is Free