***Udsendelsen er sponsoreret af DJBFA**
Rebecca Lou har været et smut forbi studiet på Nattergalevej til en snak om debutalbummet Bleed.
Vi har haft besøg af en tredjedel af punkpop-trioen Rebecca Lou, nemlig frontkvinde Rebecca Armstrong - og hendes søde hund Ozzy (som er en gadehund, Rebecca har adopteret fra Bosnien). Bandet udgav sidste år EP’en Skeletons, turnerede Tyskland i foråret og spillede Roskilde Festival til topkarakterer. Nu er de så klar med deres debutalbum, Bleed, som kom på gaden d. 30. august. Det snakker vi selvfølgelig om i udsendelsen, men vi kommer også omkring så meget andet. Hvordan det er at føle sig som en outsider, men at finde frirum i musikken. Om at turde skrive personlige sange og om at stå på en scene. Om rollemodeller og inspirationskilder. Og om ikke at give op, når det hele bliver lidt for meget.
Vært: Tanja Brinks Toubro
Gæst: Rebecca Lou
Producer: Thomas Nørskov
view more