Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler.
I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større velstand er verden så er blevet et mere usikkert sted og hvad er Forsvarets rolle i den nye multipolære verdensorden? Et er sikkert: udviklingen af den nye sikkerhedspolitiske situation stiller store krav til det danske forsvar. I to podcast’s ser vi henholdsvis på udfordringer og muligheder for Forsvaret. Udsendelsen her ser på de udfordringer det danske Forsvar står overfor. I næste udsendelse kan du høre om mulighederne.
Vi har besøgt militæranalytikerne Hans Peter Michaelsen og Torben Engen Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Det er Organisationen Folk & Sikkerhed der står bag Forsvarspodcasten, som er Danmarks Podcast om Forsvaret og Beredskabet.
view more