Kommer Russerne?

Kommer russerne? Spørgsmålet lyder som et ekko fra den kolde krig, men det er begyndt at runge igen. Men er det egentligt et rimeligt spørgsmål at stille, eller er det bare skræmmebilleder produceret af en grådig våbenindustri og viderebragt af alt for ængstelige danskere uden de store militære indsigter? Vi har spurgt to specialister. Det er på ingen måde et urimeligt spørgsmål, viser det sig. For hvis vi spørger Jeppe Plenge-Trautner, som er forsker på Forsvarsakademiet i København, om hans egen personlige holdning, så lyder svaret: ”Jeg mener at der er en 50 procent sandsynlighed for, at vi vil se en krig i løbet af de næste ti år med Rusland som den ene part. Mange tror at NATO er stærk, men i Østersø-regionen er styrkeforholdet 20:1 til Ruslands fordel. ”. Med andre ord: afskrækkelsen ikke virker godt nok i øjeblikket. Samme spørgsmål besvarer hans kollega samme sted med et nej. Anders Puck Nielsen, som er orlogskaptajn og militæranalytiker, vurderer ud fra de russiske medier, at Rusland ikke ser NATO som svag. Tvært imod virker russerne til at være nervøse for den vestlige high-tech. Begge er dog enige om, at afskrækkelsen skal virke bedre, og at der er store udfordringer med NATO. Det her er, ifølge dem begge to, ikke kun et spørgsmål om flere penge. Tværtimod. Det er mere et spørgsmål om at rette op på en masse… ja, lad os kalde dem ”skævheder”. Et af de store problemer de begge ser er, at NATO fx ikke afholder stor-skala øvelser. Netop logistikken under et eventuelt angreb af østersølandene kan vise sig at være et problem. Ikke kun forudser begge problemer med at få både materiel og mandskab hurtigt nok frem. Der er problemer med broer og meget andet. Hvorfor skulle de angribe? Det store spørgsmål er dog, hvorfor Rusland i det hele taget skulle angribe. Svaret er, som så meget andet, ikke så enkelt. Dels er der spørgsmålet om afskrækkelsen virker. Det er de to ikke enige om. Men den helt store årsag til at truslen fra Rusland er reel er, at magtstrukturen i det kæmpe land er så usikker. Putin sidder i spidsen af en pyramide, der er gennemsyret af korruption, magtmisbrug og grådighed. Godt nok ser befolkningens støtte til Putin ud til at være stor, men selve strukturen med interne magtkampe, samt en større og større afstand mellem rig og fattig, kan få det hele til at vakle når som helst. Dertil kommer, at russerne bombarderes med historier om det aggressive Vesten. Det er en giftig cocktail. Det er nemlig før set mange gange, at for at skabe fred indad til, så skaber et regime ufred ud af til. Her vil Rusland i givet fald vælge den fjende landet tror, er lettest at vinde over hurtigt. De Baltiske lande er et oplagt mål. Det er svært at beskytte de tre lande imod en lyninvasion. Alarmklokkerne ringer: oprustning i gang Det der især får alarmklokkerne til at ringe hos Jeppe Plenge-Trautner er ikke kun Ruslands usikre magtstruktur, men også den voldsomme oprustning landet i øjeblikket gennemgår. En del af oprustningen har nemlig et bekymrende sigte. Lige nu opruster Russerne på en måde, så de kan angribe de nødvendige forsyningslinjer mellem USA og Canada og Europa. For det er fortsat sådan, at USA er den helt store muskel i NATO. Danmark er i russernes øjne, hvis vi bliver i kroppens billedsprog, bare en lille-finger muskel. Men selv den muskel har mangler. Fx peger orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen på, at Danmark ikke har noget reelt luftforsvar. Begge to kunne godt tænke sig flere fly, flere unge soldater, men først og fremmest altså flere øvelser, hvor koordinering af store tropper samt logistik er de færdigheder, der er hovedformålet. Til sidst understreger Jeppe Plenge-Trautner, der netop forsker i, hvorfor krige begynder, en vigtig erkendelse: ”Det eneste vi reelt kan lære af historien er, at den vil overraske os.”