Forsvaret kæmper for blandt andet mere ligeberettigelse og bedre omgangstone

Forsvaret oplever problemer med at tiltrække og især fastholde kvinderne. Hvad har et af Danmarks største arbejdsgiver tænkt sig at gøre? Og er det egentlig er særskilt problemer for Forsvaret eller er der også andre arbejdspladser der oplever den slags problemer? Måske endda med omvendt fortegn, altså hvor de har svært ved at fastholde eller rekruttere mænd? Ligeberettigelse fylder stadig meget i debatten. Tænk bare på den store #meToo kampagne, hvor debatten afslørede at kvinder på rigtig mange arbejdspladser oplever det, der heder kønskrænkende adfærd. Det begreb dækker alt fra lummer tale, over et klap i røven til ligefrem voldtægter. Arbejdsgivere og chefer stod i kø for at fordømme sexisme på netop deres arbejdsplads. Men allerede inden #meToo kampagnen rullede hen over det meste af kloden, var der en del undersøgelser der viste, at mange kvinder oplevede ubehageligheder på grund af deres køn. Et af undersøgelserne var i 2003 som viste, at kvinder i forsvaret oplevede kønskrænkende adfærd. Det var, og som vi siden kan høre, er en torn i øjet på forsvaret, som ser sig selv som en moderne arbejdsplads med både plads og brug for begge køn. Så ”kønskrænkende adfærd” i egne rækker er naturligvis ikke er tilladt, og skal bekæmpes. I mellemtiden er der gået 15 år og nu melder spørgsmålet sig, om nutidens kvinder i Forsvaret stadig kæmper en kamp imod sexchikane? Er det derfor at kun knapt 8 procent af de ansatte i forsvaret er kvinder, eller skyldes det noget andet? Og, hvis vi bliver ved det sidste, hvad har Forsvaret tænkt sig at gøre for at rekruttere og fastholde flere kvinder? Det undersøger vi blandt andet i det her magasin. Kun 8 procent af de ansatte i Forsvaret er kvinder. Hos murerne er der kun 40 kvinder i alt blandt de 9000 faglærte murere der findes i alt. Altså under en halv procent. Kun hver 20. brandmand er en kvinde. Alle de nævnte steder er omgangstonen blevet nævnt som en del af problemet. På den anden side af kønshegnet ser det heller ikke meget bedre ud. Fx er der i dag kun to mandlige jordmødre i hele kongeriget, og det er hele 21 år siden en mand sidst er blevet accepteret på studiet. Så problemet med at nedbryde gamle normer samt kønsroller og få henholdsvis flere kvinder eller mænd ind i specifikke fag er ikke kun kendt af forsvaret. Set i det lys, er 8 procent kvinder jo slet ikke dårligt. Men det ifølge generalmajor Jens Garly fuldstændig uinteressant. Hør den overraskende forklaring, hvorfor det ikke er interessant, i udsendelsen.