Tænk, hvis mure kunne tale
De historier, de kunne fortælle.
Især hvis du besøger et af de mange hvide danske middelalderkirker, der ligger spredt ud over Danmark. De ville kunne fortælle om menneskelige tragedier, om krige, om glade bryllupper og barnedåb. De har stået der, kirkerne, i rigtig mange år. Nogle af dem i næsten 1000 år. Så hvis bare deres mure kunne fortælle…
Udsendelsen fortæller en del af de gamle kirkers historier, fx om mennesker der slæbte sten og træstubbe ind på kirkegulvet for at kunne side ned. Præster der klagede over at de skulle bære det hele ud igen. Om ændringerne der skete på grund af reformationen.
Vi tager lytterne med til Rynkeby kirke hvor vi mødes med Martin Wangsgaard Jürgensen. Han er oprindeligt uddannet middelalder arkæolog og er redaktør på Danmarks Kirker, som er Nationalmuseets store bogværk om kirkerne herhjemme. Han vil vise lytterne rundt i den fynske landsbykirke, og fortælle om de forandringer reformationen medførte for kirkerne herhjemme. For kirkerne er ikke bygget på én gang, men ved knopskydning. Hver tilbygning eller udvidelse fortæller sin egen historie. Som et glimt fra en nu fjern fortid, fastholdt i kvader- og mursten fortællingerne om forandringerne i de samfund, der omgav kirkerne.
Logikken bag er lidt den samme, som et parcelhus jo først får bygget en carport til, når beboerne har fået en bil. Mennesker bygger normalt først, når der er et behov.
Det danske Folketing har været med til at finansiere udsendelsen. Journalisten heder Jan Simmen, det er Radio Mælkebøtten der har stået for produktionen. Du kan finde flere udsendelser enten her, eller på radiomb.dk/podcast eller freelance-danmark.dk/podcast
view more