Røv! Fuck! Corona! Når Tourettes syndrom optræder i medier og i film, møder man ofte personer, der ufrivilligt råber alskens bandeord. Den fremstilling står dog i skærende kontrast til virkeligheden, hvor forskning viser, at det er et fåtal, der har ‘råbe-tics’.
Nicolai Rolin har fysiske tics, hvor han blandt andet kortvarigt spænder op i halsen. På HF mødte han studiekammerater, der troede, han løj, når han fortalte, han havde Tourettes, fordi de kun forbandt sygdommen med personer, der ukontrolleret råber skældsord.
Men hvad sker der i hjernen, når man får et tic? Hvordan udvikler man Tourettes? Og hvorfor har mange med Tourettes også andre sygdomme som for eksempel ADHD? Nanette Mol Debes fra Tourettesklinikken på Herlev Hospital giver svarene.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden
Medvirkende:
- Nanette Mol Debes, afdelingslæge på Tourettesklinikken på Herlev Hospital og klinisk lektor ved Københavns Universitet
- Nicolai Rolin
Brainstorm er på Instagram!
Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Asbjørn Mølgaard Sørensen