Der har været talt om det i årevis, men kurven er langt fra knækket. De unge vil gå i gymnasiet, ikke stå i lære. Det er et stort problem for de mange danske virksomheder at rekruttere faglærte medarbejdere, og manglen vil kun fortsætte med at stige: I 2025 vil Danmark mangle 70.000 personer med en erhvervsuddannelse, viser en prognose fra Dansk Regioner. Det er egentlig meget enkelt. Hvis vi skal skaffe det fornødne antal faglærte, får vi enten flere danskere til at vælge den uddannelsesvej, eller også skal virksomhederne i endnu højere grad hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Så hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse? Det vil Nicolai Bentsen forsøge at finde svar på i dagens udsendelse. Med sig i studiet har han Mathias Vinholt, elektrikerlærling og formand for Dansk El-Forbund Ungdom, Camilla Hutters, chef for ungdomsuddannelsesområdet på EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, Ole Heinager, formand i NEXT, Danmarks største erhvervs- og gymnasieskole og Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri. Produceret af Rakkerpak Productions for Radio 4. Producer: Julie Lindhardt Høimark.
See omnystudio.com/listener for privacy information.