Skål fra Boston, Massachusetts
Velkommen til andet afsnit i sjette sæson af Radiovagabond rejsepodcast. Jeg er stadig i Boston i den amerikanske delstat, Massachusetts i New England sammen med min ven og rejseblogger (og fantastiske værtinde) Brianne. Hvis du har misset del 1, kan du lytter/læse den her.
CHEERS!
Boston er berømt for et flere ting. For eksempel deres baseball hold, Red Sox, den fantastiske Boston-dialekt (har du set filmen, ‘The Depaaaded’), og som stedet, hvor den 35. amerikanske præsident, John F. Kennedy er fra. Men måske vigtigst af alt, stedet, hvor den populære amerikanske sitcom finder sted. Jeg taler naturligvis om Cheers. Så, hvis du nogensinde er i Boston, bliver du nødt til at besøge denne bar, hvor ”alle kender dit navn”…
SE BILLEDER PÅ radiovagabond.dk/231-Boston
Når man træder indenfor, kan man konstatere, at selve baren faktisk ikke ligner den vi så på TV. Jeg kunne ikke få øje på Sam og Woody og ikke engang Norms hjørne. Ikke desto mindre var det proppet med mennesker, selv på en ganske almindelig tirsdag eftermiddag.
Folk fra hele verden valfarter hertil for at spise dyre burgere og drikke øl, der også koster meget mere end andre caféer i området. Og så er der to butikker, hvor du kan købe Cheers merchandise: T-shirts, kopper, hatte, køleskabsmagneter og alt mulig andet. Det er virkelig en turistfælde, som jeg faldt i. Da jeg jo er en vagabond-turist, blev jeg nødt til at købe en Cheers t-shirt.
THE FREEDOM TRAIL
Efter mit besøg på Cheers, gik jeg rundt i centrum af Boston et par timer, for at få byen ind under huden. Og her fik jeg øje på en stribe røde mursten i fortovet, som jeg havde hørt om. Jeg havde fundet den historiske Freedom Trail, som er en 4 km lang rute, der tager mig forbi 16 steder, der har betydning for USA's historie.
Turen går fra Boston Common over Charleston Bridge til Bunker Hill. Det er en sjov og underholdende måde at opleve Bostons historie.
SE BILLEDER PÅ radiovagabond.dk/231-Boston
Et af de steder, jeg kom forbi, var Old State House. Det blev opført i 1713 og var hovedsæde for det britiske i byen og samtidig stedet for Bostonmassakren. I dag fungerer det som museum og står stadig velbevaret som et lille hus mellem skyskrabere i centrum af Boston.
KØB BANANER HER HOS MIG – FOR HELVEDE..!!
Efter at have afsluttet min tur langs ”the red brick road”, var jeg pludselig i et frugt- og grønt marked, der var ved at lukke. Her var jeg vidne til en speciel Boston-oplevelse. En af dem, der havde en bod, var i gang med at undervise sine medarbejdere, hvordan man får solgt de sidste frugter inden lukketid – på en meget højlydt og aggressiv måde. Han råbte og skreg ”DOLLAR BOARD! DOLLAR BOARD!” til os potentielle kunder og langede kasser med frugt til én dollar over disken. Samtidig vendte han sig rundt og skreg til de forskrækkede unge medarbejdere ”Ka’ I se, hvor let det er”. Det var en bizar oplevelse – og ikke hvad jeg normalt oplever, når jeg køber bananer.
BOSTON MARATHON BOMBINGS
Cheers, The Freedom Trail og den ikoniske Boston dialekt er nogle af de ting, byen er kendt for. Desværre kom byen også i medierne på grund af det tragiske terrorangreb i forbindelse med Boston Marathon i 2013. Her eksploderede to hjemmelavede bomber tæt på mållinjen, dræbte tre mennesker og sårede hundredevis – herunder 17 mennesker, der mistede lemmer.
SE BILLEDER PÅ radiovagabond.dk/231-Boston
På det tidspunkt havde Brianne besøg af sin far, og han er den type, der altid gerne vil tæt på, hvor tingene sker. Han forsøgte at overtale hende til at de skulle se, om de kunne komme helt tæt på mållinjen, men Brianne var ikke meget for det, da hun ikke bryder sig om kaotiske steder med alt for mange mennesker. Så de endte med at blive hjemme og se det på TV i stedet. Og det viste sig at være en god beslutning…
“Det var virkelig en hård dag”, fortæller hun. ”Jeg bor tæt på en undergrundsstation, som var lukket, da der var rygter om at der også ville ske noget der. Bomberne sprang kun omkring halvanden kilometer væk, og der var var meget forvirring og lyde af udrykningskøretøjer udenfor. I det hele taget var der en skræmmende stemning”.
Jagten på gerningsmændene tog tre dage, og ”det var det længste og hårdeste dage i mit liv. Vi blev hjemme og ventede på, at det var sikkert at gå udenfor igen. Vi vidste ikke, hvad der skete, men der var mange sikkerhedsforanstaltninger i byen, hvor f.eks. alle blev undersøgt, når de gik ind i bygninger eller undergrundsbanen”.
”Efter de fangede gerningsmændene var vi meget lettede. Oplevelsen var noget, der bragte folk i Boston tættere sammen, hvilket er det eneste gode, man kan tage med fra en tragisk oplevelse som denne”.
SE BILLEDER PÅ radiovagabond.dk/231-Boston
Se filmen Patriots Day om begivenheden. Jeg har set den, og fandt den interessant. Brianne er ikke klar til at se den, fordi oplevelsen stadig er for tæt på.
ROADTRIP: VAGABOND STYLE
Den næste morgen var det tid til at forlade Boston. Jeg har lejet en bil og var klar til at starte min månedlange køretur gennem det nordøstlige hjørne af USA. Jeg gav Boston-Brianne en krammer, kløede hendes gamle hund, Lucy bag øret og satte mig i bilen.
Først kørte jeg mod Cape Cod, som er en køn ´halvø. Den ligger lige syd for Boston, har form af en klo og er kendt som et feriested for de rige og berømte. Da jeg jo blot er en ”fattig” vagabond, havde jeg ikke råd til at bo der, så jeg fortsatte tilbage mod Providence i Rhode Island, der er den mindste delstat i USA.
Mens jeg kørte, lyttede jeg til podcasten Crime Town som fortæller den interessante historie om hvordan mafiaen terroriserede byen fra 70’erne til 90’erne. Så mens jeg rullede ind i byen, havde jeg podcasten til at køre i baggrunden og kunne blandt andet høre om, hvordan byens borgmester var en del af det hele.
Nu er min roadtrip officielt skudt i gang. Den vil bringe mig en tur over grænsen til Canada og tilbage i den nordlige del af New York State. Men inden da skal jeg gennem alle seks delstater i New England. Jeg kommer til at overnatte i Providence Rhode Island, Colchester Connecticut, Wakefield Massachusetts, Durham New Hampshire, Cherryfield Maine, Lunenburg Vermont og Burlington Vermont.
Der er så mange oplevelser i vente, og jeg kommer til at møde en masse interessante mennesker. Og du kan tage med lige her i sæson 6 af Radiovagabond. Så sørg for at abonnere ganske gratis i din foretrukne podcast app.
Mit navn er Palle Bo – og jeg skal videre. Vi ses.
SE BILLEDER PÅ radiovagabond.dk/231-Boston
BREV FRA EN LYTTER:
Kære Palle
Først lige en lille præsentation: jeg hedder Nete, jeg er 36 år gammel og trofast lytter af din podcast. Især lige nu, hvor jeg er på barsel fra mit job som gymnasielærer i Aalborg. Jeg bor i et dejligt hus i Skørping tæt på Rold Skov.
Jeg er nu (igen) løbet tør for podcast om dit liv som digital nomade. Jeg har lyttet til dem og fulgt med på din rejse siden begyndelsen. I juni 2016 blev jeg nemlig mor for første gang, og dine podcasts blev en af de ting, jeg fyldte tiden ud med under amning, bleskift, gåture med barnevognen osv. Lige nu er jeg så på barsel med mit tredje barn og har fået indhentet de perioder, hvor jeg ikke har haft så meget tid til at lytte. Når jeg lytter, tænker jeg ofte på, at min mor-karriere har varet lige så længe som din nomade-karriere.
Jeg lytter blandt andet fordi, jeg selv kan lide at rejse til lande, der ikke er mål for de store turistflokke og i den forbindelse kan jeg ekstra godt lide at få et indblik i kulturen, hvilket jo nemmest gøres ved at komme i kontakt med lokale, som du selv gør meget ud af. Jeg håber helt sikkert i fremtiden at kunne gøre mere brug af forskellige former at bo på, når jeg rejser, og her har du indtil videre givet god inspiration. Lige nu glæder jeg mig til, du på et tidspunkt når Rusland, da min mand og jeg sammen har rejst med den transmongolske jernbane og gerne vil høre dig møde forskellige personer med forskellige syn på verdens største land – det bliver sjovt at høre, om det matcher vores egne indtryk.
Mange hilsner fra
Nete
Mange tak for din interessante mail, Nete! Det er vanvittigt at høre, at du har fået tre børn i den tid, jeg har rejst. Har du planer om at fortsætte med at producere børn så længe, jeg rejser? I så fald vil du have et mindre fodboldhold, inden jeg engang lægger mit pas i skuffen igen.
Ja, jeg har bestemt tænkt mig at se mere af Rusland. Faktisk har jeg kun besøgt Moskva, og det er slet ikke nok. Faktisk er det højt på min ”bucket list”, at tage med den Transsibiriske jernbane hele vejen til Mongoliet.
Hils din mand og alle dine børn fra mig.
JEG VIL OGSÅ GERNE HØRE FRA DIGHvor er du og hvad laver du lige nu, mens du lytter til denne episode? Du kan enten sende mig en email på lytter@radiovagabond.dk eller udfylde formularen på Radiovagabond.dk. Eller sende en stemmebesked ved at klikke her.
Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.SPONSOR
Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden.
Create your
podcast in
minutes
It is Free