Karl Iver Dahl-Madsen : Klimarealisme, Round 2 | Jeg Skal Lige Forstå #018
Denne uges Podcast er med Karl Iver Dahl-Madsen og handler igen om klimaet og den grønne omstilling - set igennem en klimarealistisk linse.
Der rapporteres dagligt i alle medier om klimaet - og ret massivt og ensidigt om behovet for at stoppe al udledning af CO2.
Følger man nuancerede stemmer indenfor dette felt er billedet af situationen, årsagerne og løsningsmodeller dog knap så ligetil, som man forsøger at fremstille dem i medierne - og i vidt omfang også fra politisk side.
Jeg har inviteret Karl Iver Dahl-Madsen - der har brugt de sidste 20+ år på at sætte sig ind i dette emne - i håbet om bedre at forstå hvad der er sandt og falsk omkring den nuværende klimasituation, den grønne omstilling og eventuelle løsningsmodeller.
Hvis altså det er et problem, at temperaturen stiger nogle grader over de næste 80 år?
Vil det have uoverskuelige konsekvenser eller vil planetens mest tilpasningsdygtige og kreative livsform - mennesket - også denne gang i historien, finde gode måder at løse eventuelle forandringer?
Med direkte udsigt til en verden af overflod, samt langt mere velstand til alle - er det så i virkeligheden som Karl Iver og mange andre eksperter mener "Et problem. Men mest af alt et overskueligt økonomisk problem, og ikke det det forsøges gjort til" ?
Samtalen bevæger sig over klimamodeller, havstigninger, temperaturmålinger, det grønne industrielle kompleks, havfiskeri, landbrug, økologi, vindmøller, solfangere, atomkraft, hensigtserklæringer vs. virkeligheden, indvandring, Europas manglende selvtillid og livskraft - og det at være træt af den evindelige jammer og klagesang, fra den voksende gruppe af højrøstede aktivister der ønsker at trække os mod et samfund der mest af alt minder om Amish.
Rigtig god fornøjelse.
Mere om Karl Iver Dahl-Madsen -
https://www.dahl-madsen.dk/
https://klimarealisme.dk
Create your
podcast in
minutes
It is Free